torsdag den 15. august 2013

En blød landing...

... eller hvordan min rastløshed blev erstattet af fred i ganen...
Jeg havde rigtigt set frem til at starte job i dag igen efter ferie. Jeg VED at ikke alle har det sådan, af Gud ved hvilken grund. Men jeg er faktisk oprigtigt mega glad for mit job og mine kolleger. Bare det, at være rask nok til at bruge min uddannelse og mine hjerneceller og min kaffetørstighed og min smalltalk-hed og klogesnak og og og... på mit arbejde udløser jo et gavebord af taknemmelighed ... Jeg har sagt på gensyn til børnene i går og ved, at de har det godt hos Mads og har savnet deres far meget. Så er det også nemt for mig at nyde Malene-heden. I dag blev alligevel lidt rastløs... Sådan er det altid det første døgn som (M)alene... Og jeg havde også lidt andre tanker, der skulle motioneres i dag... Men altså, jeg fik min rastløshed ud af kroppen ved en gå-tur og så tog jeg minus-kulhydrat-sushi med hjem... Det var et hit og det rene fløjl på tungen. Og kedsomhed i eget selskab sker ikke... Og oveni ringede endda min sødeste veninde Nina... Må vist i gang med at bestille flybilletter!!! Snart tænder jeg for en film/serie og vil glæde mig over alt godt i mit liv. Glæde mig til dagen i morgen. Glæde mig til musik i morgen og det skønneste besøg i weekenden. Life is SO Good... Love Life. Enjoy your Life!

1 kommentar: